Ilulissat

ILULISSAT

Den 20. Marts forlod jeg Nuuk og tog mod Nordgrønland, Ilulissat, ved Diskobugten. Jeg besluttede mig for at tage til Ilulissat, for at tage billeder til bogens illustrationer. Flere havde fortalt mig at det var det bedste sted at tage billeder, især hvis jeg ønskede gode billeder af isbjerge til bogen (Ilulissat betyder 'Isbjerge'). Derudover er Knud Rasmussen, min store inspiration i bogprojektet, født i Ilulissat.

Ilulissat er en hyggelig by, en del mindre end Nuuk, og omgivet af en natur, der slår benene væk under enhver besøgende. -Især hvis man ikke har set isbjerge før.

Jeg besøgte Ilulissats museum, blandt andet fordi rammerne for museet, er Knud Rasmussens barndomshjem. Der var et helt rum tilegnet Knud Rasmussen og hans mange ekspeditioner. Der var dog ikke så meget om myterne, da Knud Rasmussens Museum er placeret i Hundested, Danmark.

Nederst til venstre ses Knud Rasmussens første dagbog.

Værkstedet

Jeg blev mødt af en kæmpe støvsky da jeg trådte ind i 'Værkstedet'. Støvet kom fra alle de kunstnere, der flittigt skar og sleb i ben fra hval, rensdyr, narhval, hvalros og moskusokse.

Karl Petersen viste mig hvordan han sliber og skærer i isbjørneklør. De runde hvide 'sten' på bordet er hvalrostænder. De bliver slebet og fine isbjørnemotiver indgraveres derefter i tanden.

Her er Ole Kristian Sandgreen, han er også kunstner ved 'Værkstedet'. Han laver alt fra uhyggelige tupilakker til fine brocher. Her er han i færd med at skære en skultpur i rensdyrben. Det skal blive til en fanger med en fiskestang.

Jeg spurgte Ole Kristian om hans tupilakker havde nogen bestemt betydning. Dertil gestikulurede han med hænderne og svarede, at det bare kom til ham.

Hvis vejen fører til Ilulissat, så husk at kigge forbi 'Værkstedet' og sig hej til de lokale kunstnere. Jeg købte to af Ole Kristians smukke benfigurer, lavet af rensdyr, og ville ønske at jeg kunne havde støttet ham, og de andre kunstnere, meget mere. 

Så smukt et håndværk fortjener stor anerkendelse.

Tæt på isbjergene

Ilulissat er kendt for sine mange isbjerge. For at få nogle gode billeder af gletsjerne i Diskobugten, drog jeg til søs, med kutteren 'Frank'.

Isens variation i farver og tekstur, var over al forventning.

Fra små iskrystaller til store isbjerge.

Ilulissat gav mig så meget materiale og inspiration til illustrationerne; teksturen i naturen, kontrasterne, dybden og farverne i landskabet var ubeskrivelige. 

Jeg er så glad for at jeg lyttede efter, og tog længere nordpå.

I Knud Rasmussens fodspor

Den første aften jeg ankom og hørte slædehundenes kald, fik jeg helt gåsehud. Det lød så smukt og uhyggeligt på samme tid. Slædehundene ses overalt i Ilulissat, men selvom de er søde at se på, er de arbejdsdyr, og ikke kæledyr. Man kan dog klappe nogle af de helt små hvalpe, som løber frit rundt imellem husene.

Frosne øjenvipper og en kuldefaktor på -28, uden at kunne varme sig nogen steder. 

Fra stille kørsel over flade områder, til stejl river rafting ned over sneklædte sten.

Hundeslædeturen er det største, smukkeste og vildeste jeg nogensinde har oplevet.

Tænk at det her kun er en snert af hvad Knud Rasmussen gik igennem, på hans ekspeditioner. Især på Den litterære Grønlandsekspedition, langs den grønlandske Nordvestkyst. Fra 1902-1904 krydsede Knud Ramussen nordvestkysten, fra Upernavik til Kap York. Med sig havde han læreren Jørgen Brønlund, kunstneren Harald Moltke, lægen Alfred Berthelsen samt leder af ekspeditionen Ludvig Mylius-Erichsen. 

På deres ekspedition blev der indsamlet en unik viden om inuit myter, levevis og skikke, som blev nedskrevet og malet.

Riikki og malergruppen

Da jeg ankom til Ilulissat tog Riikkinnguaq Therkelsen varmt imod mig. Det var spændende at følge med i hendes hverdag, hvor jeg både kom med til Kaffemik og malergruppen, ved Ilulissats kunstmuseum.

På kunstmuseet fik jeg endelig det foto, jeg ikke kunne tage ved kunstmuseet i Nuuk. 
Det var fascinerende, at se så friske farver, blive brugt i gamle landskabsmalerier. 
Her ses det hvordan nordlyset er blevet gengivet, i friske lyserøde og lysegrønne farver.

Riikki er meget inspireret af Tupilakker for tiden, især dem ved kunstmuseet.

Riikki inviterede mig også ned på kommunen, hvor hun viste mig deres kunstsamling. Her er hendes værker, med titlen 'Tupilakkerne'. De hvide knive på det venstre Maleri er uluit (ulu'er eller kvindeknive) specielle knive, der bliver brugt til at skære fangstdyr op med. 

Uluit er populære motiver i smykkedesign, fra traditionelle bensmykker til moderne plexiglas smykker. Både unge og ældre grønlændere, mænd og kvinder samt besøgende, bærer de smukke grønlandske symboler.

Da jeg var på besøg ved Pilutaq, i Nuuk, købte jeg et par uluit øreringe. 

Øreringene er designet af en kvinde, hvis mor er bruger af dagcenteret.